Kræft er ukontrolleret vækst og spredning af celler. Det drejer sig ikke om én sygdom, men en gruppe sygdomme som har det til fælles, at kroppen har mistet kontrollen over celledelingen. I forbindelse med en sådan ukontrolleret vækst, kan nogle celler ændres, således at de bliver ondartede og begynder at sprede sig. Det meste væv og de fleste organer i kroppen kan være udgangspunkt for kræftsvulster.
Screening for brystkræft - mammografi
I Danmark bliver kvinder mellem 50 og 69 år hvert andet år tilbudt en mammografi, som er en røntgenundersøgelse af brystet. Det kaldes også mammografiscreening. Invitationen til mammografiscreening kommer i din e-post fra Regionen.
Røntgenundersøgelsen kan afsløre forandringer i brystet ned til få millimeter, som man ikke selv kan mærke med fingrene. Jo tidligere kræftforandringen opdages, desto større er sandsynligheden for, at kræften ikke har spredt sig og dermed kan helbredes.
Man screener kvinder i alderen 50-69 år, fordi halvdelen af alle de kvinder, der får brystkræft, findes i denne aldersgruppe.
Læs mere om, hvordan en mammografi foregår.
Læs mere om screening for brystkræft - fordele og ulemper samt spørgsmål og svar
Screening for livmoderhalskræft
I Danmark tilbydes kvinder mellem 23 og 65 år screening for livmoderhalskræft. Fra 23. til 49. år sker det hvert 3. år og herefter hvert 5. år. Celleforandringerne er en reaktion på tilstedeværelsen af en eller flere vira fra familien HPV - Human Papilloma Virus. Virus er seksuelt overført, og celleforandringerne kan ikke opstå uden virus.
Over 15.000 danske kvinder får hvert år konstateret forstadier til kræft eller andre unormale celler i livmoderhalsen. Celleforandringer er ikke kræft, og størstedelen af kvinder, som får konstateret forstadier til livmoderhalskræft, bliver fuldstændig helbredte. Behandlingen er relativ enkel og giver sjældent komplikationer og har ingen senfølger.
Celleforandringer er ikke kræft
Celleforandringer i livmoderhalsens overflade er ikke kræft, men kan være forstadier til kræft. I mange tilfælde vil der ikke udvikles kræft, selv hvis man ikke behandler. Mistanke om celleforandringer kræver dog undersøgelse og behandling for en sikkerheds skyld. I Danmark påvises ca. 15.000 unormale celleprøver årligt, og der udføres ca. 5.000 kegleoperationer. Årligt er der ca. 350 tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark.
Celleprøven
Celleprøven tages i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse. Lægen skraber nogle celler fra livmoderhalsens overflade med en lille børste. Der kan være lidt stikkende smerter og alment ubehag i forbindelse med prøven og lidt blødning bagefter. Begge dele er ufarlige og holder op af sig selv. Materialet med de udhentede celler bliver enten spredt ud på en glasplade (en smear-undersøgelse) eller bliver opsamlet i en beholder med væske. Prøven bliver sendt til et laboratorium for patologi, hvor cellerne undersøges ved mikroskopi, og det vurderes, om cellerne er normale eller ikke.
Screening for tarmkræft
Alle personer mellem 50-74 år bliver tilbudt screening for tarmkræft hvert andet år.
Formålet med at undersøge befolkningen for tarmkræft
Jo tidligere tarmkræft opdages, jo større er mulighederne for at blive helbredt.
Hvert år får ca. 4.600 personer kræft i tyktarmen eller endetarmen. Det er en af de største kræftsygdomme i Danmark. Tyktarmskræft forekommer først og fremmest hos personer over 50 år. Hyppigheden af sygdommen stiger efter det 50. år.
Et af de første tegn på tarmkræft er blod i afføringen. Blodet kan ikke ses med det blotte øje, men kan afsløres i en afføringsprøve.
Læs evt. mere om screening for tarmkræft.